Hvor meget maling skal du bruge?
Mål rummet, sæt tallene ind i beregneren, og få antal liter og spande på 1 minut.
Beregn din mængdeOpdateret 7. oktober 2026 · 4 min læsning

- Express levering Storkøbenhavn, samme dag
- Fri fragt ved køb over 500 kr
- Ring og hent Klar på 15 min.
Kort fortalt
Regn med 2 lag og 10 % ekstra.
1 liter vægmaling dækker typisk 8-10 m² pr. lag. En spand på 9 liter dækker derfor ca. 36-45 m² væg i 2 lag.
Et rum på 4 × 3 m med 2,5 m til loftet kræver ca. 9 liter til væggene. Brug beregneren herunder til at regne dit eget rum ud.
Malingberegner
Beregn hvor meget maling du skal bruge
Du skal bruge ca.
0 liter
Lagt i kurven. Gå til kurven ›Har du travlt? Ring 27 87 37 37, og hent malingen i butikken. Klar på 15 min.
Beregningen er vejledende. Tjek rækkeevnen på spanden, og lav et prøvefelt på nye eller spartlede vægge.
Det er irriterende at løbe tør for maling midt på en væg. Og det er spild af penge at stå med tre halve spande bagefter. Den gode nyhed er, at du kun skal bruge et målebånd og et minut for at regne den rigtige mængde ud.
Sådan regner du det ud
Mængden af maling afhænger af tre ting: hvor stort et areal du maler, hvor mange lag du maler, og hvor langt malingen rækker. Formlen er:
Liter maling = areal (m²) × antal lag ÷ rækkeevne (m² pr. liter) + 10 % til spild
- Mål væggene. Læg længden af alle vægge sammen, og gang med højden til loftet.
- Træk døre og vinduer fra. En almindelig dør er knap 2 m², et vindue typisk 1-2 m².
- Gang med antal lag. Regn med 2 lag, medmindre du maler i samme farve på en væg i god stand.
- Del med rækkeevnen. Den står på spanden. Vores vægmaling rækker 8-10 m² pr. liter.
- Læg 10 % til. Lidt bliver altid i bakken og rullen, og en sugende væg tager mere.
Sådan måler du rummet op
Det nemmeste er at følge et eksempel. Her er et almindeligt soveværelse, som vi bruger i resten af guiden.
Eksempel: soveværelse på 4 × 3 meter med 2,5 meter til loftet
- Omkreds: 4 + 3 + 4 + 3 = 14 m
- Vægareal: 14 m × 2,5 m = 35 m²
- Minus én dør og ét vindue (ca. 3 m²): 32 m²
- To lag: 32 × 2 = 64 m²
- Rækkeevne 8 m² pr. liter: 64 ÷ 8 = 8 liter
- Plus 10 %: 8,8 liter, altså én spand på 9 liter
Er rummet skævt eller har det en karnap, så del det op i rektangler og læg dem sammen. Mål højden i et hjørne frem for at gætte, for et par centimeter gange hele omkredsen bliver hurtigt til en ekstra liter. Skal loftet også males, så mål det for sig: længde × bredde. I eksemplet er loftet 4 × 3 = 12 m².
Hvor langt rækker 2,5, 4,5, 5 og 9 liter maling?
Her er det samme regnestykke vendt om. Tabellen bygger på en rækkeevne på 8-10 m² pr. liter, som er det, der står på vores vægmaling fra Beck & Jørgensen.
| Spand | Dækker i 1 lag | Dækker i 2 lag |
|---|---|---|
| 2,5 liter | 20-25 m² | 10-12,5 m² |
| 4,5 liter | 36-45 m² | 18-22,5 m² |
| 5 liter | 40-50 m² | 20-25 m² |
| 9 liter | 72-90 m² | 36-45 m² |
| 10 liter | 80-100 m² | 40-50 m² |
Brug den lave værdi, hvis væggen er ny, spartlet eller suger meget. Brug den høje, hvis væggen er malet før og er i god stand.
Rækkeevne på vores vægmaling
Alle fire vægmalinger herunder har samme rækkeevne. Forskellen er glansen, og hvor meget væggen skal kunne tåle.
| Maling | Glans | Spand | Rækkeevne | Dækker i 2 lag |
|---|---|---|---|---|
| B&J 5 Vægmaling | ca. 5, mat | 9 l | 8-10 m²/l | 36-45 m² |
| B&J 10 Vægmaling | ca. 10, halvmat | 9 l | 8-10 m²/l | 36-45 m² |
| WALL 5 Loft & Vægmaling | ca. 5, mat | 9 l | 8-10 m²/l | 36-45 m² |
| B&J 25 Vægmaling | ca. 25, halvblank | 4,5 l | 8-10 m²/l | 18-22,5 m² |
Hvornår skal du bruge mere maling?
Rækkeevnen på spanden er målt på en glat og jævn flade. I praksis går der ofte mere til. Regn med den lave værdi eller et ekstra lag, hvis:
- Væggen er ny eller spartlet. Gips og spartel suger malingen. Beck & Jørgensen anbefaler, at spartlen er helt gennehærdet, og at du laver et prøvefelt først.
- Væggen har struktur. Glasvæv og ru puds har en større overflade end en glat væg.
- Du skifter til en meget anden farve. Fra mørk til lys kan kræve et tredje lag.
- Du maler med rulle på store flader. Der bliver altid noget i bakken og rullen. Det er derfor, vi lægger 10 % til.
Hvor meget maling skal du bruge til 100 m²?
Til 100 m² vægflade i to lag skal du bruge 20-25 liter. Med 10 % til spild bliver det 22-27,5 liter, altså tre spande på 9 liter.
Pas på med at blande gulvareal og vægareal sammen. En lejlighed på 100 m² har langt mere vægflade end 100 m². Regn derfor rum for rum. I beregneren kan du gemme hvert rum, så lægger den dem sammen for dig.
Hvor meget maling skal du bruge til loftet?
Loftet regner du for sig: længde × bredde. I soveværelset fra eksemplet er det 4 × 3 = 12 m². To lag giver 24 m². Med 8 m² pr. liter og 10 % til spild bliver det ca. 3,3 liter.
Vælger du WALL 5 Loft & Vægmaling, kan du bruge den samme spand til både vægge og loft. Sæt flueben i "Mal også loftet" i beregneren, så regner den loftet med. Se også hele vores udvalg af loftmaling.
Skal du male én eller to gange?
Ét lag kan være nok, hvis du maler i samme farve på en væg, der er malet før og er i god stand. I alle andre tilfælde skal du regne med to lag. Det andet lag giver en jævn farve uden skjolder og striber, og det gør overfladen mere holdbar.
Mellem de to lag skal malingen tørre. Se på spanden, hvor lang tid malingen skal tørre, før du maler næste lag.
Tjekliste før du køber
- Mål vægge og loft hver for sig
- Træk døre og vinduer fra
- Vælg glans efter rummet: mat i stuen, mere glans hvor væggen skal kunne tørres af. Se hvilken glans du skal vælge
- Tjek rækkeevnen på spanden
- Læg 10 % til spild
- Husk malertape, afdækning og en rulle eller malerpude til kanterne
Mere til opgaven
Find nærmeste butik
Besøg vores butikker
Vores dygtige personale er altid klar til at hjælpe og guide dig fra gulv til loft. Tag målene med, så regner vi mængden ud sammen med dig. Du kan også ringe til kundeservice på 27 87 37 37.
Spørgsmål og svar
1Hvor langt rækker 5 liter maling?
5 liter vægmaling dækker 40-50 m² i ét lag eller 20-25 m² i to lag, når rækkeevnen er 8-10 m² pr. liter.
2Hvor mange liter maling skal man bruge pr. m²?
Regn med 0,10-0,125 liter pr. m² pr. lag. I to lag er det 0,20-0,25 liter pr. m².
3Hvor meget maling skal man bruge til 100 m²?
Til 100 m² vægflade i to lag skal du bruge 20-25 liter. Med 10 % til spild bliver det 22-27,5 liter, altså tre spande på 9 liter.
4Skal man male to gange?
Ja, i de fleste tilfælde. Ét lag kan kun være nok, hvis du maler i samme farve på en væg, der er malet før og er i god stand.
5Hvor meget maling skal jeg bruge til et loft?
Mål loftet som længde × bredde. Et loft på 4 × 3 m er 12 m². I to lag og med en rækkeevne på 8 m² pr. liter skal du bruge 3 liter plus 10 %, altså ca. 3,3 liter.




